mandag den 18. marts 2013

Fattoria Le Pupille, Morellino di Scansano Riserva Poggio Valente 2008

Poggio Valente Riserva er et blend af 97% Sangiovese og 3% Merlot. Den har ligget 15 måneder på Franske fade, hvor af 40% var nye og 60% var 2 år gamle.
Vinen har fået 92 Point af Wine Advokate.

Der er ingen tvivl om at jeg burde have hældt den på karaffel i mindst en time, men det gjorde jeg ikke. Resultatet var at vinen ændrede sig meget i løbet af aftenen.

Til at starte med var den mest domineret af lyse kirsebær med et snert af peber og andre diskrete krydderier samt en god syre. Faktisk allerede et dejligt næsten læskende glas vin. Det skulle dog blive meget bedre omend det læskende element forsvandt.
Senere blev fadnoterne mere dominerende med læder, lakrids og flere mørke bær og større kompleksitet, den gode syre var vedvarende.

Vinen er købt på tilbud hos Superbest til kr. 130,- med en normalpris på kr. 200,- Den er af og til at finde til den pris.
Til tilbudsprisen synes jeg det er et ganske godt køb, men i betragtning af at den muligvis ikke fik luft nok og muligvis har endnu større potentiale end jeg fik afdækket kan jeg ikke udelukke at den er normalprisen værd. Helt sikkert en vin jeg vil prøve igen jeg giver den på nuværende tidspunkt 89 Point




Ingen kommentarer:

Send en kommentar